-->

Hvem er vi og hvem er guide på hvilke rejser i 2023?

​Få men unikke skræddersyede rejser

Alle vore rejser er udviklet af os med udgangspunkt i mange års kendskab  samt et personligt netværk alle de steder vi rejser.

​Udvalgte eksperter og rejseledere

Vi bruger kun udvalgte eksperter, der forstår kunsten at formidle,  og som virkelig ved noget om deres specielle kulturområde. Vore eksperter er samtidig dygtige rejseledere og ikke blot et kendt ansigt, der blot er med et par dage på turen. 

Thomas Köllner

Thomas er indehaver af Krim Rejser sammen med Julia. Thomas er uddannet i Statskundskab og er derfor Cand. Scient. Pol. suppleret med studier på Institut for Idehistorie. Efter at have mødt Julia og besøgt Krim den første gang for 10 år siden, har Thomas beskæftiget sig intenst med Ukraines historie og politik samt generelt med hele dette kulturområde.

Thomas har i flere år undervist på Københavns Folkeuniversitet i Krim og Ukraines historie. Desuden bliver Thomas brugt som Ukraine og Rusland ekspert af de førende danske nyhedsmedier. (Senest af TV2, TV2 News, og DR2 og samt Danmarks Radio P1 m. fl.).

Senest er Thomas også blevet brugt som kommentator på P1 Orientering omkring forholdene i Georgien.

Thomas forstår engageret at fremlægge de store historiske og politiske linier i dette områdes historie med interessante koblinger til både politologi, idehistorie og typisk udfordrende den Europa centrede historie forståelse.​

 

Thomas har en fortid som IT iværksætter og innovator og vandt bl.a. E-handelsprisen i 2001 (sammen med sin partner Melina Jordanova) for den nyskabende internet virksomhed netvokat.dk . Thomas har også været direktør og medstifter af internetboghandlen saxo.com. Desuden direktør i Berlingske koncernen, forretningsudviklingschef i et større dansk investeringsselskab samt direktør i Dansk Iværksætter Forening.

Thomas er rejseleder på følgende rejser i 2023:

Marie Nytoft

Marie Nytoft er cand.phil. i russisk og har et indgående kendskab til russisk kultur og historie. Marie er gift russisk, har et stort netværk i Rusland og har været næsten overalt i det tidligere Sovjet, især i Kaukasus, Ukraine og Rusland. 

Marie har skrevet om Rusland, oversat litteratur fra og til russisk. Marie underviser i russisk og derudover kan man løbe ind i hende rundt omkring i Danmark, når hun tolker for såvel private som offentlige organisationer. Marie har de seneste år været kulturguide på vore flodkrydstogter til Rusland og kulturrundrejse til Georgien og Armenien.

​Marie er rejseleder på følgende rejser i 2023:

Claus Mathiesen

Claus Mathiesen er lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Sprog og Kultur, hvor han

underviser i russisk og russiske militære forhold. Claus Mathiesen er uddannet som

sprogofficer i årene 1974-76 og er cand.mag. i russisk og polsk. I årene 1999 til 2007 var han

forsvarsattaché i Polen og Ukraine og var bosiddende i hhv. Warszawa og Kiev. Claus

Mathiesen har endvidere været ekstern lektor i russisk og polsk ved Københavns Universitet

2009-2013. Hans særlige interesseområder er Kaukasus, russisk, polsk og ukrainsk historie og

kultur. Claus bruges af alle førende danske medier som ekspert i disse interesseområder og

post-sovjet.

Shahlo Elmose

Shahlo kommer fra Tajikistan men har tilbragt mange år af sin barndom og ungdom i Uzbekistan. Shahlo kender således Usbekistan bedre end de fleste og taler både uzbek og russisk flydende. Shahlo har endvidere stort kendskab til Kazakhstan, Kirgisistan og Turkmenistan hvor hun har rejst meget og boet i perioder, og som en af de få taler hun alle disse landes sprog foruden uzbek og russisk. 

Shahlo har således indgående kendskab til sprogene, historien, traditioner og kulturen i hele det centralasiatiske område. Samtidig følger hun intenst den nuværende politiske situation i disse lande, der netop nu gennemgår vigtige forandringer både internt og hele regionen overordnet sikkerhedspolitisk. 

Shahlo har boet i Danmark siden 2000 og taler ligeledes flydende dansk. Shahlo blev uddannet tolk i 2002, derudover er hun uddannet bachelor i internationalt markedsføring og har en kandidatgrad i international business management. Shahlo ser vil gøre alt for at du kommer hjem med enestående rejseoplevelser i baggagen fra Centralasien.

Shahlo er ekspertrejseleder på følgende rejse i 2023:

Søren Bjelke

Søren Bjelke er uddannet fra Københavns Universitet med russisk som hovedfag og japansk som bifag. Han har været rejseleder i over 20 år med mere end 130 ture i det tidligere Sovjetunionen, Japan og Sydøstasien. Første gang Søren var i Rusland hed det Sovjetunionen, og senere har han læst på statsuniversitetet i Skt. Petersborg. Søren har en mangeårig erfaring som kulturguide på grupperejser i Rusland (bl.a. dette krydstogt), Ukraine, Baltikum, Kaukasus og Centralasien samt en tur med den Trans-Sibiriske jernbane fra Skt. Petersborg til Vladivostok. Søren er en dedikeret rejseleder med en ekstraordinær indsigt i russiske forhold.

Søren er rejseleder på følgende rejse i 2023:

Karsten Jakob Møller

Karsten Jakob Møller, generalløjtnant (pens.) og senior analytiker. Gennemgik Forsvarets russiskuddannelse og derefter linieofficersuddannelsen på Hærens Officersskole. Han har bl.a. været kompagni- og bataljonschef ved Den Kgl. Livgarde, kontorchef for NATO-kontoret i Forsvarsministeriet, direktør for Forsvarets Forskningstjeneste,
chef for 1. Jyske Brigade og den Nordisk-Polske Brigade i Bosnien. I årene 1998-2000 var han forsvarsattache i Rusland og sideakkrediteret til Ukraine og Hviderusland

Han var fra 2001 til sin pensionering fra Forsvaret i april 2007 chef for Forsvarsakademiet. Fra maj 2009 leder af den sikkerhedspolitiske forskningsafdeling på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Karstens forskningsområder er Rusland, Ukraine og Hviderusland, om hvilke han har skrevet adskillige artikler samt holdt foredrag. Karsten er forfatter til bogen "Fra kaos til Putin" (2007) og har bidraget til flere antologier, bl.a. "Regionernes Rusland" (2000) samt et kapitel om forholdet Rusland-Kina i Kinas sikkerhedspolitik (DJØFs forlag 2012).​

Alexandra Simylit

Alexandra Simylit er lektor ved Jalta Universitet på Krim, og er som ung veluddannet ukrainer dybt optaget af og engageret i Ukraines politiske udvikling siden uafhængigheden i 1991.

Alexandra er samtidig en af Ukraines dygtigste bandura spillere og modtager bl.a. masterclass undervisning på konservatoriet i Lviv. Alexandra har et stort netværk blandt kunstnere og intellektuelle i især Lviv og på Krim. Alexandra har flere gange givet koncerter i Danmark.

Alexandra kan give os indsigt i hvordan mennesker i Ukraine tænker og føler om den dramatiske udvikling Ukraine gennemgår netop i disse år.

Samtidig er Alexandra opdateret med den daglige politiske debat.

Jana Sommerlund

Jana Sommerlund er uddannet i journalistik fra Tbilisi Statsuniversitet og statskundskab fra Københavns Universitet. Jana har stort kendskab til Kaukasus, som bygger på hendes faglige og personlige erfaringer fra de kaukasiske lande: Georgien, Armenien, Aserbajdsjan og ikke mindst, deres magtfulde store nabo i nord – Rusland.

Jana er født georgier og har levet mest af sit voksenliv i Danmark. Hun har arbejdet med international udvikling med fokus på ”mindretals-problematikker” relateret til fordrevne mindretal i Georgien og Kaukasus. Jana er ligeledes en dygtig formidler og har arbejdet som skribent for Reuters, været medstifter af et georgiske nyhedsbureau og lavet indlæg for Politiken og Information.

Jana har holdt flere​foredrage om demokrati og magtforhold i Kaukasus, samt optrådt i førende medier ​i forbindelse med bl.a. konflikterne i Kaukasus og det postsovjetiske område. (DR1 og TV2 samt TV2 NEWS ). Jana har udgivet flere forskningspublikationer om mindretal og identitet. Bl.a. “Identiteter og konflikter i Georgien”, Kontur, Nr. 12, 2007.

I dag driver Jana sin egen lille virksomhed, hvor hun tolker i sprogene georgisk, russisk og dansk..

Heidi Byberg

Heidi har boet i flere år i både Italien og derefter i Albanien. Begge steder arbejdede Heidi som tolk og laborant parallelt med studier i biologi og kemi på universiteter i Milano og Tirana. Studierne blev afsluttet i Danmark og førte bl.a. til en lang og solid undervisningserfaring.

Opholdene i disse spændende og anderledes kulturer førte til en livslang interesse for disse samfund, deres kulturer, kunst og historie. Heidi´s baggrund i det naturvidenskabelige giver hende som rejseleder ofte nogle anderledes og interessante indgangsvinkler til disse lande og kulturer.

Heidi har mange års erfaring som rejseleder til Albanien, Montenegro og Italien, og er samtidig en dygtig og engageret formidler. Heidi taler desuden flydende albansk og italiensk.

Heidi er guide på følgende rejser i 2023:

Elena Wahl

Elena er født russer og opvokset i Moskva. Elena blev uddannet ved det prestigiøse Moskva Statsuniversitet og har fået sin Ph.d. grad fra St. Petersborgs universitet.

De sidste 25 år har Elena boet i Danmark, hvoraf hun de 15 år har arbejdet som lektor i russisk på Copenhagen Business School. Desuden arbejder Elena som underviser i det danske Udenrigsministerium samt som selvstændig konsulent og tolk i forskellige danske firmaer og organisationer.

Elena er således ekstraordinær fortrolig med Ruslands historie og kultur samt selvsagt de to hovedstæder Moskva og Sankt Petersborg, hvor hun har levet og studeret. Dertil kommer at hun samtidig forstår den danske og ”vesterlandske” opfattelse af Rusland, der ofte er præget af fordomme og manglende indsigt.

Elena er en ekstrem erfaren og dedikeret formidler, og kan som en af de få forbinde egne erindringer og erfaringer fra en barndom under Sovjet, Sovjets opløsning og det kaos der herskede under og efter Perestrojka med livet i det moderne Rusland.

Elena kan som en af de få forklare og anskueliggøre det moderne Ruslands overordnede politiske og økonomiske udfordringer og ligeledes den enkelte russers hverdag og bekymringer.

I sin fritid elsker Elena at flyve, og driver sammen med sin mand en flyveskole i Roskilde lufthavn. Derudover går fritiden med rejser og historie, især vikingernes historie, derfor arbejder Elenas freelance som guide på Vikingeskibsmuset. 

Elena er guide på følgende rejser: Følger senere.

​Jakob Smith

Jakob er uddannet Cand. Mag. i Østeuropastudier fra Oslo universitet med russisk som hovedsprog samt idehistorie som bifag.

Lige fra gymnasietiden har Jakob interesseret sig for russisk sprog, historie og kultur. Allerede som ung foretog Jakob flere studierejser i det tidligere Sovjetunionen.

Med dette afsæt har Jakob udvidet sin interesse og kompetence til at dække bredt hele det Østeuropæiske kulturområde i form af arbejde med undervisning, formidling og som rejseleder i især Rusland, Ukraine samt store dele af Østeuropa, Kaukasus og Balkan.

Jakob er således en meget erfaren og vidende formidler af disse kulturområder og følger disse områder tæt af interesse. Jakobs fokus er bl.a. at vi i Vesten tidligere kun kendte til den sovjetiske så ensrettede historiefremstilling, så kan vi nu se mange flere historiske nuancerede fremstillinger af den ældre og nyere historie i det postsovjetiske område. Historien fortælles og skrives stadig i Østeuropa!

Jakob er optaget af almindelige menneskers liv, og afledt her af, har Jakob i mange år beskæftiget sig med socialt arbejde. Det har givet ham en interesse for samt et blik for almindelige menneskers liv i de lande har besøger. Jakob skaber mange bekendtskaber og venskaber i de lande han besøger, og opnår dermed indsigt i almindelige mennesker hverdag. En viden han gerne deler med sine gæster på en ligefrem og anskuelige måde.

Allan Have Larsen

​Allan Have Larsen er cand. mag. i russisk, religionsvidenskab og engelsk.

Allan har arbejdet for Sankt Petersborgs Statsuniversitet i Rusland, Rigspolitiet, Nordisk Ministerråd og SOS International samt som rejseleder i Østeuropa. Allan har hoved fag i russisk, og har bl.a. arbejdet tre år som dansk lektor i Sankt Petersborg og som tilkalde tolk i russisk hos Rigspolitiet. Siden 1997 har Allan hvert år arbejdet som rejseleder i det tidligere Sovjetunionen og senere også på Balkan, i Kaukasus, Kina og Nordkorea. Allans mange år som både rejseleder og underviser gør, at han er god til at formidle vanskeligt stof i øjenhøjde til grupper, der ofte består af meget forskellige mennesker. 

Allan er rejseleder på følgende rejser i 2023:

Info

logo

KRIM REJSER ApS

v/ Julia og Thomas Køllner

​Stokholmsvej , 8,

3060 Espergærde

CVR: 28654383

Tlf.: 26 12 03 66

E-mail: info@krimrejser.dk

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1805​

Læs vores persondatapolitik her!

Skriv til os

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Da vi er et mindre rejseselskab, hvor vi samtidig ofte er på rejse med vore gæster, kan der forventes 2-3 hverdages ekspeditionstid inden vi kan læse eller besvare skriftlige henvendelser. 

Er der vigtige meddelelser vi skal modtage, bedes man ringe på vores telefon 26 12 03 66 ,som vi aflytter hver dag​.