--> -->

Vore værdier

Krim Rejser – et familiefirma hvor indhold, personligt engagement og nærvær samt egne skræddersyederejser sikrer en ferie ud over det sædvanlige.

Få men unikke skræddersyede rejser

Alle vore rejser er udviklet af os med udgangspunkt i mange års tilstedeværelse de steder vi rejser, samt et personligt netværk alle de steder vi rejser.


Udvalgte eksperter og rejseledere

Vi bruger kun udvalgte eksperter, der forstår formidlingens kunst og som virkelig ved noget om dette specielle kulturområde.Vore eksperter er samtidig dygtige rejseledere og ikke blot et kendt ansigt, der blot er med et par dage på turen.


Historiske og kulturelle oplæg indgår i alle vore ture

På alle vore ture tilbyder vore ekspertrejseledere uhøjtidelige oplæg for at give en dyberegående historisk/kulturel indsigt i stederne.
Samtidig vil vi løbende gennemgå de historiske rammer og perspektivere op til nutidens samfund.


Det lokale køkken og kvalitet i centrum

På vore ture er det vigtigt at vore gæster for smagt de lokale køkkener, da det selvsagt er en vigtig del af kulturen.


Derfor forsøger at få smagt og nå omkring alle de lokale klassiske retter. Især da disse områder er velsignet med herlige friske råvarer og fl ere forskellige køkkener som det russiske, ukrainske, og tartarkøkkenet.

Gode centrale hoteller

Uanset hvor vi rejser på Sicilien, Ukraine eller Usbekistan vælger vi altid gode hoteller med central beliggenhed og god morgenbuffet. Det giver en god base for dagens program og vi sparer tid på transport ligesom vi kan fornemme byerne og livet ved blot at gå udenfor hotellet.

Masser af indhold – men også tid til at holde ferie

Vi har meget at fortælle og megen indsigt vi ønsker at dele med vore gæster, men samtidig skal der være plads til også at slappe af og fordøje det hele. Nyde havet, bjergene og en kølig drink på terrassen.

Vore rejser er for alle

Forbi vore rejseeksperter alle er højtuddannede og taler de lokale sprog, skal man ikke være belæst "akademiker" eller have studeret tykke bøger for at deltage på vore rejser. Tværtimod, vore rejser er for alle som er åbne og interesserede i disse spændende kulturområder, deres historie og ikke mindst hvordan disse lande fungerer idag. Vores opgave er at formidle stoffet så det kan forståes af alle, som ønsker at forstå.


Ikke vækst for enhver pris

Målet med Krim Rejser er ikke at blive et stort rejsebureau med tusinder af gæster. Det ønsker vi ikke, og da kan vi heller ikke holde det engagement og det faglige niveau vi ønsker. Vi ønsker at give vore gæster en ny indsigt i disse spændene kulturområder, dets historie og nutid samt hvordan almindelige mennesker lever i de lande vi besøger. 

Venlig hilsen

Julia og Thomas Køllner​​

Udskriv her >>

Info

logo

KRIM REJSER ApS

v/ Julia og Thomas Køllner

​Stokholmsvej , 8,

3060 Espergærde

CVR: 28654383

Tlf.: 26 12 03 66

E-mail: info@krimrejser.dk

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1805​

Læs vores persondatapolitik her!

Skriv til os

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Da vi er et mindre rejseselskab, hvor vi samtidig ofte er på rejse med vore gæster, kan der forventes 2-3 hverdages ekspeditionstid inden vi kan læse eller besvare skriftlige henvendelser. 

Er der vigtige meddelelser vi skal modtage, bedes man ringe på vores telefon 26 1​2 03 66, som vi aflytter hver dag​.